Svømning

Svømning i åbent vand – en billig og effektiv motionsform

Vi danskere holder meget af at være aktive. Dette gælder især her om sommeren, hvor vejret er godt og dagtimerne er mange. Rigtig mange danskere dyrker en eller anden form for motion enten dele af eller hele året, men det er især om sommeren at folk for alvor kaster sig ud i nye discipliner og aktiviteter. Gennem de sidste mange år har motionsløb været et kæmpe hit blandt rigtig mange danskere. Fordelen ved denne aktivitet er at den ikke kræver specielt meget ud over et par gode løbesko og noget motionstøj, og så længe man løber udenfor koster det næsten ingenting.

En anden aktivitet der minder om løb – idet der med denne aktivitet heller ikke er nogen væsentlige månedlige omkostninger – er svømning. Mange tror at det kun er muligt at dyrke svømning i en svømmehal, men dette er bestemt ikke den eneste mulighed. Igennem de sidste par år er svømning på åbent vand blevet populært blandt danskerne. Ved at rykke svømmetræningen fra svømmehallen og ud i havet eller i søer, slipper man for at skulle betale for et medlemskab i en svømmeklub.

Nødvendigt udstyr til svømning i åbent vand

For at svømme i åbent vand er det naturligvis vigtigt at have det rette svømmeudstyr. Nøjagtigt som med løb kan man forvente at bruge nogle penge på udstyr til at starte på, hvorefter der i princippet ikke er nogen månedlige gebyrer medmindre man melder sig ind i en svømmeklub der svømmer på åbent vand. Skal man dyrke åbentvandssvømning er det vigtigt at huske på at vandtemperaturen i åbent vand er en del lavere end den er i en svømmehal, også selvom hallen ikke er opvarmet. Af den grund er det en god ide at investere i en våddragt hvis man skal svømme i åbent vand. Med en våddragt er man i stand til at blive i vandet i meget længere tid ad gangen, hvilket betyder at man kan træne i længere tid inden man skal op.

Ud over en våddragt er et par svømmebriller næsten uundværlige når man dyrker svømning i åbent vand, specielt hvis man svømmer i havet. Havet består som bekendt af saltvand, hvilket er yderst ubehageligt at få i øjnene. Får man saltvand i øjnene kan det svie noget så grusomt, og på åbent vand kan det være svært at få mulighed for at rense eller skylle øjnene. Et par svømmebriller er med til at beskytte øjnene mod det salte vand, så man kan se klart og tydeligt både over og under vandet.

Svømning i åbent vand er ikke muligt om vinteren

Hvis man beslutter sig for at begynde at dyrke åbentvandssvømning her til sommer er det vigtigt at huske på at det ikke er noget man kan gøre året rundt. Når det bliver vinter falder vandtemperaturen så meget at det bliver farligt at være i vandet. På det tidspunkt er det smarteste at investere i et halvårligt abonnement til en svømmehal, så man kan holde træningen ved lige indtil man igen kan hoppe i det åbne vand.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *